Hjemmebane er ingen fordel

Synes godt om indlæg

To sejre i fem kampe. Det er, hvad “verdens bedste hold” og de forsvarende mestre har kunne præstere i La Liga indtil nu. Alle frygtede førhen at møde Real Madrid på deres legendariske stadion, men kongeklubben har endnu ikke vundet på hjemmebanen i La Liga. En rystende ringe start på sæsonen.

Ingen sejr

Real Madrid har spillet tre hjemmekampe i denne sæson og kun fået to point mod Valencia, Levante og Real Betis. Sidstnævnte formåede endda at vinde en historisk ufortjent sejr hjem i det 94. minut, hvilket sendte de fremmødte fans i chok og mistro over situationen. Real Betis – et hold, som sparede deres bedste spillere til kampen, fordi de ville være sikre på at kunne stille stærkeste opstilling i næste runde. Pinligt. Ingen andre ord dækker for Real Madrids præstation sent onsdag aften.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog.
Kilde www.whoscored.com

De hvid blusede fik ellers en fantastisk start på sæsonen, da de slog Manchester United og total dominerede Barcelona i den spanske super cup. Alt viste i retning af, at Real Madrid skulle være alt dominerende i denne sæson. Det kan være, at spillerne af den grund har taget alt for let på opgaven. De har behov for at genetablere Estadio Santiago Bernabeu som et fort og som en frygtindgydende bane, hvor Real Madrid blæser til angreb fra første fløjt! Jeg har savnet vildskab og passion fra spillerne, når de spillet på hjemmebane i de tre første opgør.

Vanvittig udebane statistik

En ny klubrekord blev slået efter sejren over Real Sociedad, da man dermed sikrede sig den 11. sejr i træk på udebane. Det er noget, som især har rod i sidste sæsons sindssyge udebane statistik, hvor det føltes som om, at ingen hold kunne stoppe Real Madrids march mod La Liga titlen. Man blev her det første hold i spansk fodbolds historie til at vinde La Liga med flere point på udebane end hjemmebane. Det var et tæt løb, men de vandt 47 point ude, men ”kun” 46 hjemme. Zidane skal arbejde ihærdigt på at bryde de dårlige vaner på hjemmebane. Det er klart, at verdens mest utålmodige fans pifter af spillerne, hvis man ofte taber point og spiller kedelig bold, når de har betalt kassen for at komme ind og se sit hold. I de seneste 10 kampe på hjemmebane har Real Madrid tabt hele 14 point, hvilket står i komplet modsætning til den glimrende udebane statistik.

Bale har været en af de helt store syndere bag Real Madrids katastrofe start. Kilde www.realmadrid.com

Hvad nu?

Ronaldo er tilbage! Det er den eneste glædelige nyhed, som Real-fans kan tage til sig efter nederlaget til Real Betis. Han er dog absolut ikke tilbage med et brag, da han spillede en direkte forfærdelig kamp. Man længtes efter Morata og James, som spillede denne slags kampe sidste år, hvor man aldrig frygtede for resultatet, da de altid leverede varen. Morata scorede trods alt 18 mål i sidste sæson til trods for at være reserve, hvor Benzema kun scorede 16. Zidane vil gerne spille 4-4-2 i perioden, hvor Benzema er ude, da han tydeligvis ikke har den store tiltro til Borja Mayoral. Dette er forståeligt, da han er ung og egentligt aldrig har vist, hvorfor han fortjener en plads i startopstillingen. Jeg mener, at de skal gå tilbage til 4-3-3, da den fungerede fremragende sidste år, hvor vi scorede massevis af mål og spillede glimrende fodbold (især i slutningen af sæsonen). Zidane skulle have lyttet klubbens fans, som inden sæsonstarten længtes efter en tilfredsstillende erstatning for Morata. Det har indtil nu vist sig at være en bekostelig fejl.

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *