Real Madrid møder Napoli i 1/8-finalerne

Synes godt om indlæg

José Callejón og Raul Albiol får et gensyn med deres tidligere arbejdsgiver i dette års 1/8 finaler i Champions League.

————————————————————————————————————————————————————–

Umiddelbare tanker

WUHU!!! SÅDAN! Dette var min første reaktion efter lodtrækningen! Real Madrid har været heldige med deres lodtrækninger i de seneste par sæsoner og i år var ingen undtagelse. Napoli er en særdeles overkommelig modstander i mine øjne. Det ville have været en helt anden historie, hvis de havde trukket Italiens pt bedste hold, Juventus. Napoli ligger i skrivende stund nr. 4 i Serie A med 8 point op til Juventus efter 16 kampe, hvor de har leveret nogle svingende resultater. Ja, de vandt deres gruppe, men de vandt den kun med 3 sejre. Det eneste hold som gjorde dem kunsten efter var Monaco. Napolis gruppe var (sammen med FCKs gruppe) den svageste af dem alle. Alle holdene havde nogenlunde samme niveau, og der var ikke et i sandhed stort hold, hvorfor der var mange jævnbyrdige kampe. Real Madrid havde deres problemer i gruppe F, hvor de aldrig kunne få skovlen under Dortmund og spillede en dum uafgjort kamp mod Legia Warszawa, hvilket kostede dem førstepladsen. De endte dog stadigvæk deres gruppe med en bedre målscorer og pointhøst end Napoli, hvilket bevidner om en væsentlig svære gruppe. Jeg mener, at den spanske kongeklub burde avancere sig uden det store besvær.

De to klubbers grupper. Kilde www.bold.dk

Historisk set

Vi skal et stykke tilbage i tiden for at finde den sidste kamp mellem disse to klubber. Det var i sæsonen 1987-88, at de to klubber mødtes sidst, hvor de spillede i 1/16-finalerne. Real Madrid holdet bestod af mange store profiler og legender heriblandt Buyo, Chendo, Butragueño, Michel m.m.. Napoli havde også en af fodboldhistoriens bedste spillere på holdet, nemlig Maradona. Real Madrid første kamp 2-0 og returopgøret endte 1-1, hvorfor de spanske giganter avancerede sig til næste runde. De to klubber har kun spillet disse to officielle kampe mod hinanden, hvorfor man ikke kan forvente særlig stor fokus på deres indbyrdes historie under optakten til kampene. Real Madrid kan dog lige så godt udbygge deres historik med to nye sejre!

Tjek højdepunkter fra de to klubbers sidste opgør nedenunder!

Sidste bemærkninger

Real Madrid er inde i en af klubbens bedste perioder, da de netop har slået egen klubrekord med 35 kampe i træk som ubesejret. Dette er en enorm bedrift, men holdet har dog stadigvæk haft store spilmæssige problemer til tider. Zidanes tilgang er baseret på enorm vilje og fight til det sidste, hvor det smukke spil ikke prioriteres i lige så stor grad, som vi så under Carlo Ancelotti. Napoli startede deres sæson fremragende, men efter deres frontløber Milik blev skadet i en landskamp mod Danmark, så har klubben leveret ganske svingende præstationer. De virkede i en periode som et hold ude af balance. De har dog vendt skuden på det seneste, hvor de vandt deres gruppe i Champions League og de er nu er ubesejret i fem kampe i træk i Serie A. De har muligvis Milik tilbage i truppen mod Real Madrid, hvilket kan have en afgørende betydning for deres chancer.
Det bliver selvfølgelig ikke nogle lette opgør for Real Madrid, men eftersom de er forsvarende mestrer og har en langt større status end Napoli, så skal man forvente, at de kan udrette nogle gode resultater!

Real spiller hjemme mod Napoli onsdag den 15. februar og ude tirsdag den 7. marts.

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *