Ronaldo skal steppe op!

12 kampe, 7 mål og 5 assist ville være glimrende for en hver anden fodboldspiller end Ronaldo. Man sidder dog med fornemmelsen om, at han ikke har spillet op til sit bedste indtil videre i denne sæson, da præstationerne har været særdeles svingende. Han har brændt mange chancer og han har til tider spillet direkte elendigt, hvorfor han ligeledes er blevet buhet af på Bernabeu. Kom tilbage, Ronaldo!


Vi har urealistiske forventninger til Ronaldo hver sæson, men han formår alligevel år fra år at overraske os med sine enorme kvaliteter som målscorer. Han har jo været fuldstændig fantastisk. Men det er jo netop disse vanvittige forventninger til ham, som gør det så let for ham at fejle i vores øjne. Denne blog er også et udtryk for netop dette. Jeg sidder og forlanger mere af ham, selvom han egentligt har gjort det ganske hæderligt.

Har han toppet? Kilde www.goal.com

Han mener dog selv, at han sagtens kan spille med på topniveau i mange år endnu, hvorfor man bliver nødt til at fastholde de høje forventinger til manden. Han fylder 32 til februar og lige meget hvor godt trænet du er, så vil det påvirke dit spil negativt. Vi ser det allerede i form af flere skader og mere behov for restitution i kampe af mindre betydning. Knæskaden fra EM-finalen gjorde, at han ikke kunne være med i Real Madrid opstartsæson og de første par ligakampe og det faktum virker til at påvirke ham. Han virker ikke lige så skarp eller oplagt, som han har gjort i så mange andre sæsoner, hvilket kunne være et resultat af den manglende opstarts sæson.

Vi er dog efterhånden 11 kampe henne i ligaen, hvor han har spillet 8, hvorfor man skulle mene, at han har haft nødvendig tid til at komme tilbage på topniveau. Dette er dog ikke sket og det får mig til at tænke, om det bliver i år, at han ikke lever op til vores forventninger til ham. Han skal snart vise noget kontinuerligt spil for at overbevise mig om, at han stadigvæk er den bedste i verden. Vi har set eksempler på de svingende præstationer lige før landskampspausen. Han scorede hattrick mod Alaves, hvor han i næste kamp mod Legia Warszawa var mål løs og spillede en direkte dårlig kamp.

Ronaldos vigtigste pokal. Kilde Daily Mail

Han er kendt for at score mål selvom, at han spiller en dårlig kamp. Det er hvad der betegner en verdensklasse spiller. Vi ser dog oftere og oftere, at han spiller en ringe kamp, men alligevel scorer. Han har ikke leveret nok rent spillemæssigt i år, hvilket jeg er mest skuffet over. Jeg er dog sikker på, at han kommer til at score masser af mål i år, da han vil spille samtlige kampe. Men kan vi stadigvæk forvente, at han samtidig spiller godt eller skal vi stille os tilfredse med, at han “bare” scorer mål?

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *