Kontraktforlængelser i Madrid – Hvem er næste mand i køen?

Efter forlængelserne med de to midtbanegeneraler Toni Kroos og Luka Modric har Real Madrid sikret sig en fremragende duo til de næste par sæsoner. Rygterne flyver nu rundt i hovedstaden, hvor der er snak om forlængelser og vanvittige lønstigninger til andre stjerner. Hvem fortjener et forlænget ophold i den spanske hovedstad?

Først og fremmest.. Fantastisk beslutning med forlængelserne af Kroos og Modric. Kroos er 26 år og har stadigvæk sine bedste år foran sig. Modric er derimod 31 år, hvorfor manden højst sandsynligt peaker nu. Han er dog stadigvæk en essentiel del af Reals spil og uden ham står de ofte svagt og usikkert i billedet, når de møder stærke modstandere. Nå.. Hvem er de næste i rækken? Bale, Pepe, Ronaldo?

 

Bale har ifølge diverse medier allerede indgået en aftale om en forlængelse på 6 år til 2022. 27 år og Real Madrids fremtid. Han får eftersigende en friløbsklausul på – og hold nu fast – svimlende 500 millioner euro (ca. 3,7 milliarder kroner). Han får intet mindre end 2,36 millioner danske kroner om ugen på nuværende tidspunkt, hvilket svarer til en årsløn på 123 millioner kroner. Rygterne går på, at han kræver en tredobling af sin løn, men hverken klubben eller spilleren selv har meldt noget ud om forlængelsen. Flere og flere medier melder dog, at en fornyelsen sker indenfor de næste par uger. I mine øjne kan han blive et flagskib for Real Madrid, ligesom Ronaldo er og har været i mange sæsoner. Han kommer aldrig til at nå samme niveau som portugiseren, men det ville være logisk at forlænge med ham, da han potentielt kan overtage Ronaldos rolle på holdet.

Pepes kontrakt udløber næste år og han er efterhånden oppe i årene. “Jeg håber, at klubben ringer mig op, så vi kan løse situationen”, siger Pepe til realmadrid.com. Han har altid været trøjen tro og han elsker tydeligvis klubben. Han spillede en fantastisk sæson sidste år, hvor han især var god i CHL. Han agerede ofte med ro, de færreste kan løbe en bold op som ham og han er et bæst i luftspillet. Han har stadigvæk niveau på trods af sin alder, hvorfor han også fortjener en forlængelse. Det menes, at han forlænger sin kontrakt til 2018, hvor han formenligt stopper sin karriere herefter.

Ronaldo? Skal klubben forlænge med ham? Kan han holde niveau? Mere i løn? Han skal bare have, hvad han vil have. Giv manden, hvad han peger på! Han repræsenterer Real Madrid, han ER Real Madrid. Det kan godt være, at han har toppet, men jeg tror stadigvæk på, at han er garant for + 30 mål pr. sæson de næste 3-4 sæsoner. Han har givet klubben alt og mere end man har turde håbe på!Han har gjort sig mere end fortjent til en forlængelse af sin kontrakt og de skal hjertens gerne give ham flere penge. Rygterne lyder, at han forlænger sin kontrakt med 4 år til 2020. Der er stor uenighed angående Ronaldos nye løn, men han står til at få en endnu større kontrakt end nogensinde før. Nu da Pogba har overgået ham med længder, som den dyreste transfer i historien, så vil Real Madrid være interesseret i at give ham mere et skulderklap med den her nye kontrakt for at holde ham tilfreds.

Et godt samarbejde mellem disse stjerne kan føre langt!

Real Madrid må ikke registrere nye spillere de næste to transfervinduer, da FIFA har straffet dem for at bryde reglerne angående indkøb af unge udenlandske spillere. Det er derfor en nødvendighed og enormt vigtigt for kongeklubben, at de får forlænget med de ovennævnte spillere! Det giver noget meget nødvendig ro i klubben og hos klubbens krævende fans. Klubben har en fantastisk bredde på deres hold lige nu! De skal gøre alt for at fastholde den nuværende trup de næste par transfervinduer, hvis de vil gøre sig forhåbninger om den længe ventede succes ligaen.

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *