Isco eller James? Kampen om spilletid!

I sidste sæson fungerede både Isco og James som breddespillere, hvor de blev fravalgt Zidanes stærkeste startellever. De to offensivspillere har haft både op- og nedture i den spanske hovedstad, men man kan ikke være i tvivl om begge spilleres enorme kvaliteter. MEN!? Hvem skal foretrækkes?


Feliz cumpleaños amigo mio! Disfruta de tu dia con los tuyo! Te veo pronto?? @jamesrodriguez10

A photo posted by Isco Alarcon Suarez (@iscoalarcon) on Jul 12, 2016 at 7:17am PDT

 

Der har været mange spekulationer angående de to spilleres fremtid i klubben, men på nuværende tidspunkt ligner det, at de begge bliver og kæmper om spilletid hos verdens største klub. Lad os kigge på nogle statistikker fra Real Madrids officielle hjemmeside.

I sidste sæson spillede James 32 kampe, hvor han startede inde i 21 af disse. Han scorede 8 mål og lavede 10 assists, hvilket er en stor formnedgang ift. sin debutsæson, hvori han lavede 17 mål og 17 assist i 46 kampe. Han havde problemer med diverse skader i sidste sæson, så han fandt aldrig sin rytme og man kunne fornemme, at den manglende spilletid førte til manglende selvtillid hos colombianeren.
Sidste sæson var heller ikke en dans på roser for Isco. Han producerede 10 assists og scorede 5 mål i 30 kampe fra start og 43 kampe ialt. Han fik derfor langt mere spilletid end James, men han formåede ikke at overgå sin kollega i hverken assists eller målscoring. Dette var ligeledes historien i sæsonen 2014-15, hvor Isco spillede flest kampe, men han producerede slet ikke lige så mange mål eller assists. 53 kampe, 6 mål og 8 assist i den sæson, hvilket betyder, at James producerede over det dobbelte i begge kategorier.

Statistikkerne peger på James som den mest effektive af de to, men hvordan passer de to ind på holdet? James fungerer i min optik bedst, når han spiller lige bagved frontløberen, som den forreste i en tremands midtbane. Her er han nemlig enorm dygtig til at finde de små rum, hvor han kan vende på en tallerken, kombinere med de 3 forreste eller forsøge sig udefra med sin gode sparketeknik. Zidane har dog været tilbøjelig til at foretrække en tremands midtbane med to centrale og en defensiv. Hvis James bliver brugt på den centrale midtbane, så skal han fungere lige så godt defensivt, som han skal offensiv, hvilket han ikke gør så godt som eksempelvis Isco. Fra denne position er det sværere for James at udnytte sine spidskompetencer fremad i banen, da offensiven i dette system ofte går igennem kanterne eller en hård aflevering i fødderne på Benzema. Man kunne godt forestille sig, at James manglende defensive evner er grunden til, at Zidane ofte fravælger ham.

James med Super Cup pokalen fra årets første finalesejr

James med Super Cup pokalen fra årets første finalesejr

Isco har spillet mange kampe på den centrale midtbane position, hvor han virkelig har udviklet sine defensive evner siden sin ankomst for tre år siden. Han er enormt dygtig til at læse spillet, hvorfor han har haft stor succes med at erobre bolde inde på midten. Casemiro har dog efter sin ankomst i startopstillingen overtaget denne rolle i større grad, hvilket gør, at Isco kan fokusere mere på sine offensive pligter i disse kampe. I Malaga var Isco deres offensive drivkraft, men i Real Madrid har han ikke haft lige så stor succes rent offensivt, hvilket kan være grundlag for, at man benytter ham længere nede på banen. Jeg syntes dog, at han ofte får for lidt ud af sine anstrengelser. Mange tilhængere er store fans af Isco, da han har en vanvittig god teknik og han er en virkelig dygtig dribler, men han vælger ofte at drible i unødvendige situationer, hvor han sænker tempoet i spillet i stedet for at slippe kuglen. Dette, syntes jeg, er til tider frustrerende, da han ofte har en bedre afleveringsmulighed frem i banen, hvor han fravælger denne, venter på at sin modstander kommer tæt på og forsøger at afdrible ham. Mange fans bliver forblændet af Iscos driblefærdigheder, hvilket man vægter højt i Madrid, hvor champagnebold og underholdende fodbold er i højsædet.

? #LaUndecima ?? @iscoalarcon + ?

A photo posted by Real Madrid C.F. (@realmadrid) on May 29, 2016 at 4:19pm PDT

 

Men hører de hjemme i Real Madrids stærkeste opstilling? Jeg mener ikke, at de begge kan starte inde, hvis vi skal stille med de bedste ellever. Jeg har tidligere skrevet, at jeg foretrækker en tremands midtbane med Modric og Kroos på den centrale midt med Casemiro bagved dem. Jeg er dog blevet en større fan af tanken om en offensivmidt foran de to centrale, hvor jeg ville foretrække James på denne position. Isco hører i mine øjne ikke hjemme i Real Madrid stærkeste opstilling, men han er stadigvæk en virkelig vigtig spiller for klubben, da han udfører et enormt løbearbejde og han kan spille alle de offensive pladser, hvis klubben er skadesramt eller hvis der er behov for pause på nogle af pladserne.

Mine to stærkeste opstillinger:

Navas

Carvajal  Varane  Ramos  Marcelo

Casemiro

Modric  Kroos

Bale  Benzema  Ronaldo

eller

Navas

Carvajal  Varane  Ramos  Marcelo

Modric  Kroos

Bale  James  Ronaldo

Benzema

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *