Velkommen tilbage, Morata og farvel igen?

Synes godt om indlæg

Den unge angriber har altid vist passion for sin barndomsklub!

Alvaro Mortata er blevet købt tilbage til Real Madrid for 225 millioner kr, men han rygtes allerede videre til Premier League. Fortjener han chancen i Real Madrid, hvor den eneste topangriber på nuværende tidspunkt er Karim Benzema?


Morata har haft en svær sæson for Juventus, hvor han har spillet 34 kampe i Serie A og kun scoret 7 mål. Dog må hans tid hos Den Gamle Dame vurderes som en succes, da han blandt andet vandt to Scudettoer (liga og pokal) med klubben. Alt i alt spillede han to sæsoner for klubben, hvilket bød på 93 kampe og 27 mål. Han rygtes allerede væk til Premier League, hvor Manchester United og Chelsea står klar i kullisen. “Klubben bestemmer om jeg bliver eller ej, men hvis jeg fortsætter mit eventyr i Madrid, vil jeg give alt, for at gøre mig fortjent til en startplads. Jeg vil elske at blive i Real Madrid, men jeg vil gerne være vigtig for holdet og have en chance for at starte inde.”, siger han ifølge Football Italia til Cuatro. Morata har dog udtrykt et ønske om at blive i klubben, hvis han ikke skal spille andenviolin. Moratas tilbagekomst blev ligeledes vendt hurtigt i mit oplæg Optakt til sommerens transfervindue (http://andreasstente.dk/2016/06/11/optakt-sommerens-transfervindue/), hvor det blev vurderet, at han ikke ville få den ønskede spilletid, hvis han vendte tilbage. Hvis man ser på hans sidste sæson for Juventus, så burde han heller ikke. Han skal bruge al for mange chancer før, at han putter bolden i kassen, hvilket ligeledes var et problem for ham i sin første tid i kongeklubben. Dette har dog ikke været historien her til EM, hvor han i 3 kampe har scoret 3 mål! Bevares.. Han har brændt nogle store chancer, men han været der, når holdet havde brug for ham.

Se acerca la hora de empezar! @lucasvazquez91 ⚽️????

A photo posted by Álvaro Morata (@alvaromorata) on Jun 11, 2016 at 8:50am PDT

 

Han er klar i mælet, når han snakker om sine egne evner: “Jeg skal ikke bevise noget over for Zidane eller Real Madrid. Jeg er ikke en andenholds-spiller, som får chancen for at træne med Real Madrid”. Man kan fornemme, at han inderligt ikke ønsker at ende i samme situation, som han var i før han drog til Italien. Han har kun 9 startpladser i 4 sæsoner for Real Madrid, hvor han derimdo blev skiftet ind 34 gange. Disse kampe førte til 11 mål og det virkede til, at han aldrig ville slå igennem på topniveau. Benzema har spillet en forrygende sæson, hvor han, trods mange skader, scorede hele 28 mål. Han virker urokkelig på den plads, hvor det virker til, at klubben ikke har nogen intentioner om at skifte ham ud.

Derfor er det vigtigt for Morata med er godt for Spanien, så han står bedre stillet i kampen om spilletid mod Benzema i næste sæson. Vi har set det før, hvordan spillere kan videreføre en god slutrunde til næste sæson, hvor James Rodriguez er et strålende eksempel på netop dette. De vanvittige præstationer han leverede for Colombia til VM i Brasillien 2014 gjorde, at Real Madrid fandt den store pengepung frem og erhvervede det “nye” stjerneskud. Han tog La Liga med storm i første sæson, hvor han  hurtig blev en regelmæssig starter under Carlo Ancelotti. 13 mål, 13 assist og fantastiske offensive takter i sin debutsæson gjorde, at han blev en fanfavorit. Al den succes startede ved VM 2014, hvor selvtilliden herfra blev ført videre på klubplan.

 

Man kan håbe, at Morata fortsætter sin fine målform til EM, hvor Spanien i aften møder Italien. Han har vist lovende takter og Vicente del Bosque virker til at have tiltro til Morata, så man kan håbe, at han kan overføre noget af selvtillid og tro på tingene til opstarts sæsonen, så Real Madrid tør at satse på deres eget produkt i den kommende sæson.

You may also like...

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *